2. Personalet som vigtig medspiller

Dine kollegaer er meget vigtige for succes med miljøarbejdet, og samarbejdet om det, er det som gør det sjovt og giver fællesskab.

Det er dem som har øjne og ører overalt på virksomheden og dem som skal gennemfører mange af miljøtiltagende.

Information og uddannelse
Derfor er det vigtigt, at dine kollegaer uddannes, så de ved hvad Green Key er og hvad de kan gøre for at beskytte miljøet.

Det er også vigtigt at holde dem informeret om nye tiltag og give tilbagemeldinger på, hvilke resultater som er opnået. 

Involvering af kollegaer
Det anbefales, at din kollegaer høres og involveres i miljøarbejdet. Mange steder er der nedsat en miljøgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige afdelinger, som sikrer at arbejdet forankres i hele virksomheden.
For det første bliver de mere motiveret og for det andet er det ofte dem, som kan justere indsatsen, så det passer til deres arbejdsrutiner.
 
Se hvordan personalet er med fra start, da Trinity i Fredericia modtog Green Key

Løbende kampagner
For at indsatsen ikke glemmes, kan det være en god ide at køre små kampagner i løbet af året fx en gang om året. Green Key vil fra 2018  iværksætte en kampagne rette mod personalet på alle medlemsvirksomheder om efteråret.

Undervisningsmateriale klar til brug
Green Key har udviklet personalemateriale om gode vaner  og miljøarbejdet. Der er både udarbejdet generelt materiale og materiale fokuseret og målrettet forskellige afdelinger, faggrupper eller fysiske områder.

Som medlem får du adgang til materialet på en lukket medlemsside.