Hvem står bag?

Green Key er en selvstændig international mærkningsordning. Miljølæreorganisationen FEE, , der også står bag andre mærkningsordninger som fx Blå Flag, står for det internationale arbejde. Den internationale styregruppe er en bestyrelse for ordningen og er den som udstikker retningslinjerne, procedure og vedtager alle kriterier. Styregruppen er sammensat af to repræsentanter fra FEE og to fra turistbranchen. Den daglig ledelse forestås af den internationale koordination, som sidder i et FEE sekretariatet i Danmark.

I Danmark

Som den øverste myndighed i Danmark er der dannet en styregruppe. Den består af de tre ejere HORESTA, DANHOSTEL og Campingrådet,HI/Halinspektørforeningen (siden 2005), Friluftsrådet (organiserer alle natur NGO’er i Danmark) og VisitDenmark. Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på procedure og kriterier, men uden indflydelse på hvem der får tildelt Green Key. Denne sammensætning af styregruppen sikrer et godt fagligt input til udviklingen af miljømærket og at ordningen er uafhængighed af erhvervsinteresser.

Det er styregruppen som bl.a. fastsætter, udvikler og kontrollerer de kriterier, som lægger til grund for ordningen. De står for den endelige godkendelse af virksomhederne, hvilket sker via en elektronisk godkendelsesprocedure eller på de 2-3 årlige møder.

Læs: Fra kælder til verden - Historisk dokument fra 2015 om en dansk opfindelse, der nu findes på 2500 turistvirksomheder i 52 lande