Danmark har fået en ny miljømærkningsordning målrettet restaurant, catering og spisesteder. Den hedder

www.greenrestaurant.dk
 
Bæredygtig mad og madlavning
Restaurationsbranchen har øget fokus på bæredygtighed, og mange restauranter gør en aktiv indsats for at tilberede mere miljøvenlig og bæredygtig mad

Flere gæster træffer eller ønsker at træffe det bæredygtige valg -også når de vælger spisested.

Nu gøres det nemmere at belønne spisesteder, der gør en ekstra miljøindsats og for gæsterne at finde disse restauranter.  

Green Restaurant er et nyt værktøj til at sætte fokus på den bæredygtig mad og tilberedning. Hvor mange mærker fokuserer på enkelte dele, som økologi, madspild eller energiforbrug, fokuserer Green Restaurant på helheden med kriterier indenfor 13 områder fra madspild, vand- og energiforbrug til valg af råvarer.
 
Bygger på Green Key koncept
Frilufsrådet og HORESTA har tidligere skabt Green Key, som er en miljømærkningsordning for hoteller, som nu er udbredt i over 55 lande og tildelt knap 3.000 turistvirksomheder. Erfaringer fra Green Key bruges som fundament for den nye ordning. Da Green Key primært fokuserer på konference- og overnatningssteder og især hoteller, er der behov for en ordning, som fokuserer på restauranter og gør det nemt for gæsterne at finde det mere bæredygtige restaurant.
 
HORESTA har derfor sammen med Friluftsrådet  valgt at oprette en klon af Green Key målrettet restauranter og spisesteder under navnet ”Green Restaurant”.

Troværdig ordning...
For HORESTA og Frilufstrådet er det vigtigt, at det er en troværdig ordning, og derfor bygges der på et anerkendt koncept som Green Key, hvor der er strikse kriterier, en troværdig ansøgnings- og kontrolproces og hvor ansøgerne behandles og godkendes af en Jury.
 
...og tæt på branchen
Men det er vitalt, at ordningen er tæt på branchen og er nem at gå til, markedsføre og forstå for gæsterne, og derfor fremmes ordningen i samarbejde med spisestederne.