Green Key

Hotel & Konference

Comwell Korsør

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

Comwell Hotel Korsør ligger centralt i landet i det vestlige Sjælland tæt på Storbælt. Hotellet er bygget op omkring Tårnborg Gods og emmer af charme og liv. Hotellet ligger blot 1,5 km fra Korsør Station og har én af Danmarks ældste 18-hullers parkgolfbaner i baghaven. På hotellet finder du en lækker spa med alle moderne faciliteter og mulighed for behandlinger.

Restauranten på Comwell Korsør serverer rustik mad baseret på lokale råvarer. Der er plads til 160 personer og restauranten er moderne indrettet med designmøbler. Når vejret tillader det, kan du spise på den store udendørs terrasse, hvor der også gerne grilles.

Restauranten har mange signaturretter, og der skiftes jævnligt menu, der er tilpasset årstiden. Der tilbydes både a la carte og buffet. Morgenbuffet serveres som en stor brunchbuffet – der får et ekstra spark i weekenderne.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 2014 og del af Comwells bæredygtighedsindsats Comwell Care.

Område

Midt-og Vestsjælland

På Midtsjælland finder du Roskilde med Domkirke og Vikingskibsmuseet og i området Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde og Holbæk Fjord.

Den vestlige del af Sjælland tilbyder små hyggelige byer fx Kalundborg, Korsør, Sorø og Skælskør og stille havne og smukke fjorde, og naturen indbyder til at udforske den på cykel, via vandreture eller kajakroning.

Hop på cyklen, og kør langs en af Sjællands Vestkysts ti gastronomiske cykelruter, hvor du i den friske luft får samlet en sund appetit. Smag på lokale råvarer fra de små økologiske producenter, og forkæl fx dine smagsløg med et glas dansk produceret vin fra vingården.