Green Key

Hotel & Konference

Copenhagen Admiral Hotel

4 af 5 stjerner

Copenhagen Admiral Hotel er beliggende i en fredet pakhusbygning fra 1787 i hjertet af København på en af byens skønneste og mest mondæne adresser. Hotellet ligger lige ud til havnefronten, hvor smukke gamle skonnerter lægger til. På den anden side af havnefronten ligger Operaen og nærmeste naboer er Amaliehaven, Amalienborg Slot og det nye Skuespilhus.

Hotellet råder over 366 værelser, hvor den rustikke og maritime atmosfære er gennemgående på alle værelser og suiter. Sengene er specialfremstillet til Admiral Hotel, det drejer sig både om under- og overmadras, og dyner og puder er af højeste allergivenlige kvalitet. 

Hotellets restaurant, SALT bar og restaurant, har et prisvindende køkkenteam bag sig, hvor maden er fuld af nytænkning og udfordrende smagssammensætninger. 

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2009.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og det er i høj grad fordi byen og omgivelserne har så meget at tilbyde. Fra delikate Michelin-stjerne restauranter til streetfood markeder og hyggelige cafeer i parker og på pladser. København er en grøn og cykelvenlig by, og der er kort vej til enten et grønt område eller vandet.

København var Europas miljøhovedstad, European Green Capital, i 2014. Byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Svøm i det rene vand i byens havnebade, bo på et miljøcertificeret hotel, spis økologisk, og udforsk hovedstaden på en af de nye elektriske bycykler.

75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key.

Wonderful Copenhagen har  en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.