Green Key

Hotel & Konference

Hotel Sct. Thomas

3 af 5 stjerner

Hotel Sct. Thomas er et hyggeligt hotel beliggende i det gamle, uspolerede og idylliske teaterkvarter på Frederiksberg Allé midt i København. Med en placering inde i midtbyen, men væk fra større veje, er hotellet et ideelt udgangspunkt for at opleve København og samtidigt være et sted man kan trække sig tilbage til når man har behov for fred og ro.

Der bydes på en hyggelig atmosfære og stort ta' selv morgenbuffet med morgenbrød fra Lagkagehuset, samt mulighed for booking af mødelokaler. Ved bestilling via hotellets egen hjemmeside indgår morgenmad og trådløst internet i prisen. Hotellet er 100 % røgfrit.

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2014.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og det er i høj grad fordi byen og omgivelserne har så meget at tilbyde. Fra delikate Michelin-stjerne restauranter til streetfood markeder og hyggelige cafeer i parker og på pladser. København er en grøn og cykelvenlig by, og der er kort vej til enten et grønt område eller vandet.

København var Europas miljøhovedstad, European Green Capital, i 2014. Byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Svøm i det rene vand i byens havnebade, bo på et miljøcertificeret hotel, spis økologisk, og udforsk hovedstaden på en af de nye elektriske bycykler.

75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key.

Wonderful Copenhagen har  en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.