Green Key

Hotel & Konference

Marienlyst Strandhotel

4 af 5 stjerner

Strand- & Badehotel siden 1861. Marienlyst Strandhotel er Danmarks største badehotel med spa, casino, brasserie og livekoncerter. Her kan du forvente god spise, forkælelse og oplevelser på første række ud til havet. 

Det historiske Marienlyst Strandhotel er indrettet med 227 værelser i flere forskellige kategorier. Marienlyst Strandhotels historie byder på 155 års ubrudt hoteldrift, kongelige stamgæster og Danmarks smukkeste havudsigt. Marienlyst Strandhotel er et nordsjællandsk symbol på det gode liv, stilfuld badeferie og kulturel nydelse. Som overnattende gæst har du fri entré til Marienlyst Pool & Spa og til Casino Marienlyst. 

Fra hotellet er der kun 10 minutter gang langs strandpromenaden til det verdensberømte M/S Museet for Søfart, Kronborg Slot og Helsingørs historiske centrum med gode shopping muligheder og hyggeligt caféliv.

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2017.

Område

Nordsjælland

Nordsjælland er velvære og wellness – også når det gælder mad. Derfor finder du et væld af økologiske producenter der leverer direkte til lokale restauranter og cafeer i Nordsjælland. Der er nemlig ikke altid langt fra jord til bord, når man får friske lokale økovarer direkte til køkkenet. På madmarkedet kan man samles omkring langborde med venner og familie og nyde mad fra hele verden, fra boder med forskellige streetfood-koncepter.

Du kan også købe ind i gårdbutikker og høstmarkeder, som altid har friske, bæredygtige og økologiske råvarer.

Lad pedalkraften lede dig ind i landet til skovens dybe, stille ro på rute 105 og 110  til UNESCO-verdensarv og Danmarks femte nationalpark eller hvide sandstrande og imponerende slotte. I Nordsjælland er der mange skove og det er tilladt og gratis at færdes i dem til hest, til fods eller på cykel.