Green Key

Hotel & Konference

Sinatur Hotel Storebælt

Sølv

Det Økologiske Spisemærke

Storebælt Sinatur Hotel & Konference ligger i Nyborg - smukt og ganske få meter fra strandkanten. Nærheden til Storebælt giver et fantastisk lys inden døre og masser af mulighed for at bevæge sig ud i det fri, når trangen til frisk luft melder sig. Nyd også de kulinariske oplevelser i restauranten, der naturligvis har panoramaudsigt over bæltet.

Mærk havets brusen på Storebælt. Du finder storslået udsigt over havet og direkte adgang til stranden. Nyd de mange muligheder naturen giver - ganske gratis.

De 115 værelser er alle lyst, venligt og stilrent indrettet, i forhold til materialevalg til valg af møbler og inventar. Du finder nemt ro og hvile i de elegante og harmoniske rum, og lige uden for hotellet har du adgang til skøn natur med hav, strand og skov. 

Du er også velkommen i både vores køkkenhave og restaurant, hvor kokkene tryller krydderurter, grøntsager og frugter om til de lækreste retter. 

Sinatur var den første hotelkæde, som fik Green Key og Det Økologiske Spisemærke i bronze, men har nu sølv-mærket, hvilket er din garanti for, at 60-90 % af alle mad- og drikkevarer er økologiske.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 1995, og del af Sinatur-kæden, som er den første hotelkæde i Green Key og som løbende har udvidet deres bæredygtighedsindsats.

Område

Fyn og det sydfynske øhav

Fyn bliver kaldt cykeløen pga. de 1200 km skiltet cykelruter i det smukke og alsidige landskab. Besøg de velbevarede købstæder, de 123 slotte og herregårde og lad dig friste af lokale fødevarer og sublime restauranter – det hele omkranset af et hav fyldt med 100 øer.

Odense er fyldt med smukke parker, romantiske haver og rekreative områder som udendørs fitnesslegepladser. 

På Fyn får du gode råvarer, kød fra glade dyr, lokalt brygget øl og vin, karakteristiske oste og udsøgte specialiteter, der kan nydes på en af de kulinariske ruter eller på en af de hyggelige madmarkeder.

Ud over Odense som er Fyns største by finder du hyggelige byer som Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Bogense og Middelfart.