Comwell ecoday.jpg

Comwell: Grønt fokus skaber engagement og fastholder medarbejderne

Green Key mærkede Comwell oplever større engagement og loyalitet hos medarbejderne efter, at de er begyndt at arbejde målbevidst med at omstille deres hoteller til en grønnere og mere bæredygtig hoteldrift.

Comwell startede sin grønne rejse med Green Key i 2009. I de sidste to år har kæden styrket den grønne omstilling - især indenfor fødevareområdet og personaleindsatsen. Og det er en rejse, der har ført meget mere med sig, end koncernen og ledelsen havde forudset, da man startede.

Det er blandt andet kommet bag på ledelsen, at den grønne omstilling har haft så stor en positiv effekt på medarbejdernes trivsel og engagement i forhold til virksomheden. Uden at have specifikt dét som motivation, har man måske her fundet en vigtig nøgle til fastholdelse af medarbejderne; noget der kan gavne hele branchen og som kan blive endnu et vigtigt og tungtvejende argument for at gå i gang med grøn omstilling.

”Vi kan se, at når vi modtager ansøgninger fra nye medarbejdere, så er et af argumenterne for, at de gerne vil arbejde for os, netop vores grønne profil. Vi kan også se, at vi i vores trivselsanalyse er gået op i vores engagementsscore. Og endelig svarer medarbejderne meget positivt, når de bliver spurgt, om de vil anbefale os til andre,” fortæller Mai-Britt Jensen om en af de meget vigtige sidegevinster ved den grønne omstilling.

Læs hele artiklen...