Advice_Baeredygtighedbarometer_1200x628_skov-1024x536.jpg

Bæredygtighedsbarometer: 72,8 % vil betale mere for bæredygtige produkter

Hele 72,8 procent angiver i følge en undersøgelse fra Advice, at de er villige til at betale mere for et produkt eller en ydelse, hvis virksomheden bidrager til en bæredygtig udvikling.

Ifølge Advices Bæredygtighedsbarometer er 72,8 % af danskerne villige til at betale mere for bæredygtighed. Det har dog ikke været muligt at undersøge, hvor mange der konverterer holdning til handling og reelt betaler mere for bæredygtige produkter.

Undersøgelsen viser også, at danskerne mener, at virksomheder spiller en afgørende rolle for indsatsen. Faktisk har de unge mere tiltro til virksomheder end politikere i forhold til at rykke den grønne dagsorden. Den ældre generation mener fortsat, at politikere er den vigtigste faktor i forhold til den grønne dagsorden.

Advice pointerer i øvrigt, at mærkningsordninger skal hjælpe forbrugerne på vej, da miljøregnskaberne er komplekse og er svært at gennemskue.