Green Key

Konference

Hotel Cecil

Hotel Cecil er et spillested i indre København, beliggende i en sidegade til Strøget og direkte nabo til den imponerende Helligåndskirken, ligesom Gråbrødretorv kun er et stenkast væk.

På Hotel Cecil, som af mange musikere og agenter betegnes som et af de bedste ‘middle sized’ venues i Europa, kan du opleve koncerter med både danske og internationale artister, ligesom der også er comedy-shows, live-podcast og filmvisninger på programmet.

Spillestedet er en del af Kvindernes Bygning, der blev opført i 1936 og oprindeligt tjente stue- og kælderplan i Niels Hemmingsens Gade 10 som forsamlings- og foredragssal. Sidenhen har lokalerne fungeret som Det Kongelige Teaters ’Gråbrødrescenen’ og fra 1991-2017 som et velrenommeret koncertsted for jazzmusikken, Copenhagen Jazzhouse. Da stedet opstod som spillested på ny, blev navnet Hotel Cecil valgt, da der tidligere har ligget et hotel i bygningen med dette navn.

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2018.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.

Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.

25 85 34 15

https://info@hotelcecil.dk

www.hotelcecil.dk

Gå til booking

Niels Hemmingsens Gade 10 ,1153

København K