Green Key

Hotel & Konference

Schæffergården

3 af 5 stjerner

Sølv

Det Økologiske Spisemærke

Kun 8 km fra Københavns centrum og 1 km fra motorvejen E47 og E55 ligger Schæffergården midt i egen park med sø og skov og tæt på Ermelunden og Dyrehaven.

Luften, lyset og farverne vil begejstre. Schæffergården er en arkitektonisk perle bygget op omkring et jagtslot fra 1755. De bedste danske arkitekter og kunstnere har gennem årene sat sit præg på bygningen og indretningen, hvilket i sig selv gør et ophold på Schæffergården til en oplevelse.

Schæffergården har 74 værelser alle med udsigt til parken. Værelserne er møbleret med dansk møbelkunst og har TV og fri trådløs internetadgang. Enkelte værelser har balkon.

Restaurant Wohlert serverer klassisk mad, hvor hovedvægten er lagt på friske råvarer fra Danmark og Skandinavien.

Schæffergården er et perfekt udgangspunkt, når du besøger København, og ønsker fred og skønhed, - men hvor du også hurtigt kan komme til centrum eller til mange af hovedstadens museer og seværdigheder.

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2009 og fra 2019 Svanemærket.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.

Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.