Hotel

Best Western Plus Hotel Eyde

Best Western Plus Hotel Eydes historie kan føres helt tilbage til 1839, hvor hotellet var den kun tredie bygning i Herning.

I 1856 blev Christiansminde Kro imidlertid solgt til John Eyde, der skulle få en væsentlig rolle i udviklingen i og omkring kroen. Eyde viste sin fremsynethed ved flere lejligheder, men en af hans mest bemærkelsesværdige tiltag var, da han forærede byen byggegrunden til Herning Kirke.

Dette privatejede hotel ligger i centrum af Herning, blot 200 m fra MCH Herning Kongrescenter. Hotellet byder på fitnesscenter og sauna samt gratis trådløs internetadgang og parkering.

Hotellets Restaurant Sankt Jørgen serverer traditionelle danske retter samt sæsonprægede specialiteter i meget hyggelige og atmosfæriske rammer. Der bydes på flot udsigt over byen, også fra Hotel Eydes terrasse, der er åben i de varme måneder.


Særlig miljøindsats

Modtog Green Key i 2021, som en del af Best Western samlede miljøindsats.

Område

Herning-området er helt specielt

Herning-området karakteriseres ofte som noget helt særligt. Engang var tekstilindustrien den store motor, så kom messer og kongresser til, og i nyere tid har store events og et varieret kultur- og fritidsliv sat dagsordenen.

Området omkring Herning-Ikast kåres gang på gang som et af de mest erhvervsvenlige i Danmark og udmærker sig ved mange initiativer og stor virketrang. Det sætter sit præg på en by, hvor man ikke er bange for at betræde nye veje.

Med MCH som omdrejningspunkt tiltrækkes omkring en million mennesker årligt ikke blot til messer, kongresser, landsmøder, faglige events mm., men også til koncerter, shows, opera, ballet, teater, underholdning mm. Jyske Bank Boxen var den første multiarena i Danmark.

På museumsområdet byder Herning på to internationalt anerkendte kunstmuseer, Heart/Herning Kunstmuseum og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, samt Tekstilmuseet, Herningsholm Museet med enestående Blichersamling, og lige syd for byen kan man opleve brunkulseventyret på Søby Brunkulsmuseum.

Kulturområdet i øvrigt byder på egnsteatret Team Teatret, det regionale spillested Fermaten, Det klassiske orkester Ensemble MidtVest, Bio City, små gallerier, caféer med levende musik. Besøg også biblioteket, et af de mest nytænkende i landet. Er du til sport, er der året rundt kampe i fodbold, ishockey, kvindehåndbold og herrehåndbold – alle i bedste liga.

Er tiden til det, er der i Herning både svømmehal, Fitness World, golfbane og et varieret udbud af outdoor muligheder.

Herning er yderst velegnet som udgangspunkt for vandreture, cykelferie, kanoferie, fiskeri ved Karup Å, Skjern Å og Storåen.

Ikke langt fra centrum findes familieattraktionen Baboon City, dyreparkerne Jyllands Park Zoo og Løvbakke Dyrehave samt Danmarks ældste landsbykirke i Gjellerup. I bydelen Birk findes foruden kunstmuseerne Heart og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum også kæmpeskulpturen Elia, Skulpturparken og De Geometriske Haver.

https://www.visitherning.dk/