Det Økologiske Spisemærke
Hos Horisont Hotel & Konference finder du den perfekte kombination af hyggelige værelser, naturskønne omgivelser og god mad. Du bliver mødt af det altid smilende personale hvad enten du skal overnatte, til konference eller blot skal spise i deres a la carte restaurant Brasserie Höst. Du kan parkere gratis på en af de omkringliggende 700 parkeringspladser, hvoraf 6 er Clever ladestandere til elbiler. Du kan nå Århus midtby på 15 min og skal du på motorvejen er der kun 5 min. Det nærmeste letbanestop kan nås til fods på 10 min.
Horisont har 30 enkeltværelser, og 35 dobbeltværelser. Hvert værelse har TV, eget badeværelse, og til at klare den krøllede skjorte hænger der en steamer i garderoben. Der er ligeledes mulighed for at lave kaffe og te på værelset.
Udover værelser råder Horisont over 18 konferencelokaler i varierende størrelse hvor der i det største er plads til 300 gæster. Alle lokaler er udstyret med moderne AV-udstyr og har udsyn til grønne områder. Lokalerne bruges også flittigt til firmafester, konfirmationer, runde fødselsdage, bryllupper og andre festlige begivenheder. Naturen omkring Horisont indbyder til teambuilding med kollegaerne, en gåtur omkring søen eller bare et koldt glas rosé i solen.
Med rendyrket madglæde og passion for lokale råvarer serverer køkkenet velsmagende danske retter med præg fra hele verden, hvor der holdes fokus på god smag og bæredygtighed. I baren kan der nydes både øl, vin og drinks.
I april 2022 blev Horisont Green Key-certificeret. Det betyder, at Horisont lever op til en række konkrete og relevante miljøkrav og samtidig gør en ekstra indsats for at passe på miljøet.
På Horisont er badeværelserne indrettet med løsninger, der reducerer vandforbruget, ligesom der anvendes energibesparende belysning og lyssensorer de fleste steder i huset. Temperaturen i bygningen reguleres desuden for at minimere energiforbruget, og Horisont køber grøn strøm.
Derudover anvendes rengøringsmidler, som er skånsommere for miljøet og for gæsternes og medarbejdernes helbred. Der benyttes typisk rengøringsmidler med Svanemærket.
Horisont har bronzemærket i økologi, så 30-60% af råvarerne er økologiske. Køkkenet arbejder hver dag på at bekæmpe madspild, og er ligeledes certificerede med REFOOD mærket.
Horisont affaldssorterer og opfordrer deres gæster til at gøre det samme.
Som Danmarks næststørste by er Aarhus midtpunktet for en region med dynamiske og kreative byer, unik natur med en nationalpark samt kunst og kultur i verdensklasse. I regionens byer, danner et historisk miljø den smukke ramme om et kreativt og levende byliv med spændende attraktioner, muligheder for shopping og smagsprøver på det danske køkken med friske, lokale råvarer.
Samtidig byder regionen på fantastisk natur så langt øjet rækker: Et 360 kilometer blåt bånd af kyst og strand indrammer et storslået og varieret landskab med søer, åer, skove, bakker og utallige smukke udsigtspunkter. Den fornemme titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har betydet, at kulturen i dag står stærkere end nogensinde i Aarhus og Aarhusregionen. Det tiltrækker gæster fra hele verden og placerer Aarhusregionen som den største turistdestination uden for hovedstaden målt på geografi og turismeomsætning.
Cirka 60 % af værelserne i Aarhus er miljømærket efter Wakeup Aarhus har modtaget Green Key.