Green Key

Hotel & Konference

Radisson Collection Royal Hotel

5 af 5 stjerner

Det 5-stjernede Radisson Collection Royal Hotel, Copenhagen er verdens første designerhotel, tegnet af den anerkendte danske arkitekt, Arne Jacobsen.

Hotellet er beliggende i hjertet af København – lige overfor Tivoli og indenfor kort gå afstand til mange af byens populære turistattraktioner.

Hotellet står blandt Danmarks mest erfarne konferencehoteller og har dertil 260 luksuriøse værelser og suiter, indrettet i flot skandinavisk stil og med betagende udsigt over byen. Hotellet tilbyder gratis high-speed internet adgang og 2000 m2 fitness faciliteter, som er til fri afbenyttelse for alle overnattede gæster.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 2014 og del af Radissons bæredygtighedsprogram EVERY MOMENT MATTERS.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og det er i høj grad fordi byen og omgivelserne har så meget at tilbyde. Fra delikate Michelin-stjerne restauranter til streetfood markeder og hyggelige cafeer i parker og på pladser. København er en grøn og cykelvenlig by, og der er kort vej til enten et grønt område eller vandet.

København var Europas miljøhovedstad, European Green Capital, i 2014. Byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Svøm i det rene vand i byens havnebade, bo på et miljøcertificeret hotel, spis økologisk, og udforsk hovedstaden på en af de nye elektriske bycykler.

75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key.

Wonderful Copenhagen har  en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.