VisitHerning er turistorganisation for området, der dækker Herning og Ikast-Brande kommuner. I destinationen kan du finde aktiviteter og gode oplevelser, som passer lige til dig, når du besøger vores område. Byerne i destinationen bindes sammen af naturskønne landskaber, som indbyder til fordybelse eller aktivitet. Vi byder på lidt af hvert for alle. Som gæst kan du f. eks. besøge Herning for at deltage på en faglig messe, en stor sportsbegivenhed eller et brag af en koncert. Du kan også kaste dig over perlerækken af aktiviteter og events, som tilbydes i hele destinationen.
Eller du kan tage på opdagelse i den storslåede natur med et væld af vandrestier og cykelruter - et eksempel kan være Hærvejen omkring Nr. Snede og Bøllingsø – eller kaste snøren ud i en af de eftertragtede åløb.
Destinationen er også kendt for sine kunst- og kulturoplevelse – både på et af områdets museer eller kunstparker i det offentlige rum.
VisitHerning har fokus på bæredygtig omstilling – både internt i egen organisation, men også eksternt hos områdets turisterhverv. I strategi 2030 siger Pejlemærke#4 Bæredygtig omstilling i balance følgende:
Kort fortalt
Bæredygtig omstilling er ikke længere et valg, men en nødvendighed. Vi vil understøtte hele turismens værdikæde i at tage konkrete skridt i den grønne omstilling – med fokus på balance mellem miljø, økonomi, social ansvarlighed og kvalitet i gæsteoplevelsen.
Værdi for erhverv og destination
Gæster og arrangører vælger i stigende grad destinationer ud fra bæredygtighed. For erhvervet giver en ”grøn” profil adgang til nye markeder og sikrer konkurrenceevne. For destinationen betyder det troværdighed, branding og et klart signal om ansvarlighed.
VisitHernings rolle
OVERFOR ERHVERVET: Vi tilbyder rammer, værktøjer, viden og funding/udviklingsmuligheder til ESG, certificering og grøn omstilling med afsæt i den enkelte partners behov. Vi faciliterer partnerskaber, involverer erhvervet i udviklingsprocesser og hjælper med at omsætte ambitioner til handling.
OVERFOR GÆSTER OG ARRANGØRER: Vi brander destinationen som et ansvarligt valg med afsæt i fakta og gør bæredygtige initiativer synlige gennem storytelling, markedsføring og turistinformation. Vi samler data, der giver indblik i destinationens prioriteringer og kvalificerer gæsters og arrangørers muligheder for at tilvælge destinationen.
Vedr foto:
Billedet er af Præstbjerg Naturcenter.
Fotograf: Nicolas Jægergaard
Østergade 21 ,7400
Herning