Green Key

Hotel & Konference

Hotel Oasia Aarhus

3 af 5 stjerner

Sølv

Det Økologiske Spisemærke

Velkommen til Hotel Oasia i hjertet af AarhusHotel Oasia i Aarhus oser af kvalitet, service og design og er det helt rette valg, hvis I planlægger en forkælelsestur til smilets by. Læn jer tilbage og sug den skønne stemning og den diskrete luksus til jer. Ved morgenbordet serverer vi en velsmagende økologisk buffet med både kolde og varme retter, så også smagssansen bliver forkælet. Vi glæder os til at byde jer velkommen.

 

Særlig miljøindsats

Green Key fra 2012.

Område

Aarhusregionen

Som Danmarks næststørste by er Aarhus midtpunktet for en region med dynamiske og kreative byer, unik natur med en nationalpark samt kunst og kultur i verdensklasse. I regionens byer danner et historisk miljø den smukke ramme om et kreativt og levende byliv med spændende attraktioner, muligheder for shopping og smagsprøver på det danske køkken med friske, lokale råvarer.

Samtidig byder regionen på fantastisk natur så langt øjet rækker: Et 360 kilometer blåt bånd af kyst og strand indrammer et storslået og varieret landskab med søer, åer, skove, bakker og utallige smukke udsigtspunkter. Den fornemme titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har betydet, at kulturen i dag står stærkere end nogensinde i Aarhus og Aarhusregionen. Det tiltrækker gæster fra hele verden og placerer Aarhusregionen som den største turistdestination uden for hovedstaden målt på geografi og turismeomsætning.

Cirka 60 % af værelserne i Aarhus er miljømærket efter Wakeup Aarhus har modtaget Green Key.