Green Key

Wakeup Aarhus

2 af 5 stjerner

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

Smart lavprishotel i hjertet af Aarhus tæt på restauranter, shopping og Aarhus hovedbanegård

Dørene  er slået op for et helt nyt Wakeup-hotel – denne gang i Aarhus. Så vil du gerne bo billigt og centralt i den pulserende storby, er Wakeup Aarhus et perfekt valg. Hotellet er, ligesom de andre Wakeup Copenhagen-hoteller, smukt designet med rene linjer, der går igen på hele hotellet.

På hotellets 315 værelser er der lagt vægt på minimalistisk design og kvalitet, og alle værelser indeholder TV, arbejdsbord, aircondition og gratis Wi-Fi.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 2018 og del af Arp Hansen samlede miljøindsats.

Wakeup-konceptet er miljømæssig et godt valg, da hotellerne har udbredt brug af LED-belysning, nøglekort og sensorer, der begrænser energiforbruget. Alle fire hoteller har en god affaldssortering for gæster og personale, minimerer linned på en-mands-værelser, nedbringer plastik-service og -produkter og har et højt indkøb af økologiske fødevarer.

Område

Aarhusregionen

Som Danmarks næststørste by er Aarhus midtpunktet for en region med dynamiske og kreative byer, unik natur med en nationalpark samt kunst og kultur i verdensklasse. I regionens byer danner et historisk miljø den smukke ramme om et kreativt og levende byliv med spændende attraktioner, muligheder for shopping og smagsprøver på det danske køkken med friske, lokale råvarer.

Samtidig byder regionen på fantastisk natur så langt øjet rækker: Et 360 kilometer blåt bånd af kyst og strand indrammer et storslået og varieret landskab med søer, åer, skove, bakker og utallige smukke udsigtspunkter. Den fornemme titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har betydet, at kulturen i dag står stærkere end nogensinde i Aarhus og Aarhusregionen. Det tiltrækker gæster fra hele verden og placerer Aarhusregionen som den største turistdestination uden for hovedstaden målt på geografi og turismeomsætning.

Cirka 60 % af værelserne i Aarhus er miljømærket efter Wakeup Aarhus har modtaget Green Key.