Green Key

Hotel & Konference

Avenue Hotel

Guld

Det Økologiske Spisemærke

Prisvindende boutiquehotel centralt i København, som byder på en personlig atmosfære, højt serviceniveau, karakteristisk designindretning og charmerende patio.

Avenue Hotel er kendt for den ekstraordinære lokaloplevelse, som afspejles i egen butik og værelserne med dansk design, lokale delikatesser og events. Morgenmaden er økologisk, og der bliver serveret drinks og champagne på terrassen.

Egen parkeringsplads og offentlig transport om hjørnet.

Særlig miljøindsats

Green Key siden 2009 og del af Brøchner Hotels bæredygtighedsindsats.

Område

København

København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og det er i høj grad fordi byen og omgivelserne har så meget at tilbyde. Fra delikate Michelin-stjerne restauranter til streetfood markeder og hyggelige cafeer i parker og på pladser. København er en grøn og cykelvenlig by, og der er kort vej til enten et grønt område eller vandet.

København var Europas miljøhovedstad, European Green Capital, i 2014. Byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Svøm i det rene vand i byens havnebade, bo på et miljøcertificeret hotel, spis økologisk, og udforsk hovedstaden på en af de nye elektriske bycykler.

75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key.

Wonderful Copenhagen har  en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.