Det Økologiske Spisemærke
Comwell Holte ligger naturskønt i Nordsjælland ved Rude Skov og Vaserne med kun 20. min. kørsel til Københavns centrum. Her finder du 112 behagelige værelser, 25 mødelokaler, restaurant og bar og gratis parkering.
De mange smukke grønne områder omkring hotellet gør desuden Comwell Holte perfekt til både teambuilding og teamudviklende aktiviteter.
Den skønne beliggenhed, Pejsebaren, Restaurant Brasseriet og den store terrasse gør det til et attraktivt sted at mødes - både som privat og som forretningsgæst.
Leder I efter noget helt specielt, kan Comwell Holte tilbyde Palæet – en selvstændig bygning, hvor I kan samles uforstyrret og nyde en formidabel udsigt og forplejning i eksklusive omgivelser.
ESG-indsatser hos Comwell Hotels
Comwells ESG-arbejde omfatter en række initiativer inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsdrift.
Alle Comwell-kædens danske hoteller og venues er Green Key-certificerede.
Comwell Hotels’ reduktionsmål for drivhusgasudledninger er valideret af SBTi Services i overensstemmelse med de relevante kriterier fra Science Based Targets initiative (SBTi).
På hotellerne omfatter indsatsen blandt andet overvågning af energidata, affaldssortering med henblik på genanvendelse og måling af madspild. Comwell indkøber desuden danske produkter og råvarer i sæson, når det er muligt.
Alle Comwells danske hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30–60 procent af de indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.
ESG-arbejdet omfatter også indsatser vedrørende medarbejdertrivsel og uddannelse samt samarbejder med blandt andre Smilfonden og Julemærkefonden. Comwells krav til leverandører er beskrevet i virksomhedens leverandørkodeks.
Nordsjælland er velvære og wellness – også når det gælder mad. Derfor finder du et væld af økologiske producenter der leverer direkte til lokale restauranter og cafeer i Nordsjælland. Der er nemlig ikke altid langt fra jord til bord, når man får friske lokale økovarer direkte til køkkenet. På madmarkedet kan man samles omkring langborde med venner og familie og nyde mad fra hele verden, fra boder med forskellige streetfood-koncepter.
Du kan også købe ind i gårdbutikker og høstmarkeder, som altid har friske, bæredygtige og økologiske råvarer.
Lad pedalkraften lede dig ind i landet til skovens dybe, stille ro på rute 105 og 110 til UNESCO-verdensarv og Danmarks femte nationalpark eller hvide sandstrande og imponerende slotte. I Nordsjælland er der mange skove og det er tilladt og gratis at færdes i dem til hest, til fods eller på cykel.
https://comwell.com/hoteller/comwell-hotel-holte
Gå til bookingKongevejen 495 ,2840
Holte