huset-hjoernet-noerre-voldgade-fiolstraede-2-4-sal-og-skilt-pa-bygningen

Green Key til KOSMOPOL

København har fortsat fokus på at promovere sig som en grøn destination. Nu bakker endnu et konference- og mødested op om indsats efter KOSMOPOL ved Nørreport også er tildelt Green Key.

KOSMOPOL ligger tæt på offentlig transport og er et attraktivt møde- og konferencested for mange miljøbevidste virksomheder. For at leve op til de voksende krav hos deres kunder, har de valgt selv at tage deres miljøindsats til et højere niveau og har ansøgt om Green Key. Dette har de fået hjælp til af ekstern konsulent med midler fra omstillingspuljen.

Det er meget tydeligt for gæsterne, at det er en virksomhed, som går op i bæredygtighed. Der er en god affaldssortering i alle gæsteområder, og KOSMOPOL arbejder på at kommunikere miljøindsatsen endnu mere til gæsterne fx om deres te-leverandører. 

Københavnske konferencesteder miljømærkes med Green Key

KOSMOPOL er en af flere konferencesteder i København, som er mærket med Green Key med bl.a. hjælp fra Sustainable Choice fra Wonderful Copenhagen. Det er ikke langt tid siden, at Den Sorte Diamants konferenceafdeling blev mærket og i 2022 blev THE PLANT, HUOUNE Copenhagen og Cirkusbygningen mærket med turismens internationale miljømærke. Tilbage i X fik MBK mærket, mens Bella Center og Eigtveds Parkhus har været med længe.