Hotelfaaruphaandklaeder 231120

Fårup Hotel med miljøråd i børnehøjde modtager Green Key

Hotel Fårup, som ligger i Fårup Sommerland, er et hotel for børn, så de kan naturligvis også være med til at spare på håndklæder, vand og lys.

Hotellet modtog Green Key omkring årsskiftet. Stedets ansatte har brugt corona-pausen til at arbejde grundigt og ambitiøs med Green Key ansøgningen, som kun er første skridt i Fårup Sommerlands bæredygtige rejse.

Fårup Hotel findes i en nyere bygning med god isolering af vægge, rør og med energivinduer. Der er central og behovsstyring af lys, el og varme og LED-belysning overalt. Luft-til-vand pumpe sørger for egen vedvarende varmeproduktion, og hotellet køber el fra Norsk Vandkraftværk.

Hotellet har desuden Det Økologiske Spisemærke i bronze og har startet en omfattende madspildsindsats, for at nedbringe deres spild.