Møde3

Den grønne agenda vinder indpas på danske messer

På flere danske messer er genanvendelige og bæredygtige ting på standene vokset frem.

Listen er lang, når det kommer til genstande, virksomheder medbringer på messer. Flere af disse ting er blevet smidt ud efter få dages brug.

“Der er helt klart en øget bevidsthed i forhold til at genbruge ting fra messer. Der ses også en forandring i og tendens til, at indretnings- og messefirmaer tilbyder nogle ting, der er lavet i materialer, som er mere bæredygtige,” siger Nikolai Klausen, direktør i brancheforeningen Wear.

Ifølge Mireille Jacobsen, der er CSR-direktør hos Bellagroup, skyldes den stigende tendens til grønnere tiltag på messer, at virksomheder i højere grad skal kunne redegøre for deres indsats ift. bæredygtighed – også på messestande; f.eks. hvad angår materialerne i standene.