221276 Hotel Knudsens Gaard 6

Grøn renovering på Knudsens Gaard

Hotel Knudsens Gaard, som er Green Key certificeret og en del af Small Danish Hotels, har inkorporere deres bæredygtige værdisæt om at handle lokalt i deres designproces når fx værelser renoveres

Da Knudsen Gaard stod overfor valg af ny garderobe, skriveborde og natborde, valgte de Snedkeriet Køkkenskaberne på Allégade som ligger 10 minutters gang fra hotellet. Alt bliver lavet fra bunden på deres værksted af deres dygtige snedkere.

Parketgulve er fra Fynske Fionia Parket, der er en grøn virksomhed, som har mere end 30 års erfaring indenfor trægulvsbranchen. De støtter bæredygtigt skovbrug ved at være FSC og PEFC certificeret.

Med designstole fra VERMUND får hotellet dansk design, som er monteret i hånden på produktionsfaciliteter i Danmark. VERMUND er en nøje udvalgt møbelserie, baseret på Vermund Larsens originale designs fra 1950’erne og -60’erne

På værelser benyttes TineKHome, som er et dansk designbrand med hovedsæde i Odense. Virksomheden specialiserer sig i at skabe unikke og tidsløse indretningsprodukter til hjemmet. Med en blanding af skandinavisk minimalisme og etniske indflydelser fra fjerne kulturer skaber Tine K Home en unik stil. Brandet er kendt for deres brug af naturlige materialer som bambus, rattan og linned, der tilføjer en varm og organisk atmosfære til indretningen.

Hotellets sengelamper er produceret af virksomheden Louis Poulsen. Der er tale om både dansk design og dansk produktion. Louis Poulsen har produceret lamper siden 1874, og produktionen foregår i Vejen i Jylland.

Og så bliver værelserne naturligvis rengjort med Svanemærket rengøringsmidler.