Radisson-Blu-Scandinavia-CPH_Green-Key-1

5 danske Radisson og 35 skandinaviske Rezidor-hoteller modtager Green Key

5 Green Key hoteller i Danmark – Falconer, Royal, Scandinavia i henholdsvis København og Århus samt HC Andersen i Odense - har fra årsskiftet fået tildelt Green Key sammen med over 35 andre Rezidor-hoteller i Norden. I samme forbindelse blev Green Key lanceret i Norge og på Island for første gang, hvilket betyder, at der er Green Key på mere end 200 af kædens hoteller i over 30 lande.

HORESTA´s direktør Katia Østergaard overrakte diplomet til hoteldirektør Roy Kappenberger ved et arrangement den 28. januar på Scandinavia på Amager.

5 Green Key hoteller i Danmark – Falconer, Royal, Scandinavia i henholdsvis København og Århus samt HC Andersen i Odense - har fra årsskiftet fået tildelt Green Key sammen med over 35 andre Rezidor-hoteller i Norden. I samme forbindelse blev Green Key for første gang lanceret i Norge og på Island, hvilket betyder, at der er Green Key på mere end 200 af kædens hoteller i over 30 lande.

HORESTA´s direktør Katia Østergaard overrakte diplomet til hoteldirektør Roy Kappenberger ved et arrangement den 28. januar på Radisson Blu Scandinavia på Amager. Tildelingen blev samme dag også fejret på de øvrige af kædens 35 hoteller bl.a. med konkurrencer for ansatte og uddeling af grønne æbler til gæster. 

”Med dette miljømærke får vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere et klart bevis på, at vi værner om miljøet i alle aspekter af vores forretning. Rezidor er den ledende internationale hotelkoncern i Norden, og derfor er det vigtigt, at vi som virksomhed er på forkant og tager ansvar for miljøet og driver en bæredygtig forretning,” siger Thomas Engelhart, Area Vice President i Norden hos Rezidor Hotel Group.

Hidtil har et stort antal af Rezidor hoteller i bl.a. Tyskland, Frankrig, Baltikum og Holland været Green Key certificeret. Finn Bolding Thomsen, Director hos International Green Key, kommenterer:

”Det er interessant for os at se, at vores samarbejde med Rezidor Hotel Group nu også inkluderer Rezidors nordiske hoteller. Vi er især glade for, at det har betydet, at Norge og Island får sine første Green Key certificerede hotel.”

Rezidors Responsible Business program inkluderer blandt andet Rezidor Think Planet Energy, hvis formål er at reducere hotelgruppens energiforbrug med 25 procent over en fem årig periode, og har som en del af den målsætning netop lanceret Water with Think Planet Water, der særligt fokuserer på, hvordan Rezidor i hoteldriften reducerer vandforbruget ved bl.a. at skærpe fokus på dryppende vandhaner, løbende toiletter og utætte rør.

Se Rezidors mærkede hoteller: www.radissonblu.com/meetings/rb/awards