wakeup_borgergade_facade_indgang_01

Wakeup Borgergade og Hallen i Rørvig tildelt Green Key

Wakeup Borgergade og Hallen i Rørvig er netop tildelt Green Key. Begge har på hver deres måde gjort sig fortjent til turismens internationale miljømærke.

Wakeup Borgergade og Hallen i Rørvig er netop tildelt Green Key. Begge har på hver deres måde gjort sig fortjent til turismens internationale miljømærke.

Hallen i Rørvig har glæde af solceller og jordvarme og er en lille og meget velkørende bygning med lave driftsomkostninger. Senest er vinduerne udskiftet, og der er bevægelsesmeldere på alt lys. Der er lavt vandflow fra vandhaner og brusere, som er optimeret med perlatorer og sparebrusere. Den samlede drift klares ved hjælp af CTS anlæg, der begrænser energiforbruget.

Også Wakeup Borgergade gør sig positivt bemærket med grønne tiltag. Som en del af Arp. Hansen koncernen er miljøet tænkt med fra start ved om- og tilbygningen af det 498 værelser store hotel.

Hotellets ventilation og energiforbrug er styret af topmodernes CTS-anlæg, og alle værelser har nøglekort, hvilket betyder at al elektronik slukkes, når gæsten forlader værelset. Der er lavenergi LED-belysning næsten overalt og sensorer på gange og toiletter. Alle toiletter har dobbeltskyl, og der er bevægelsessensorer på offentlige håndvaske.