vandpaastrandmborn-web

EU sætter ind mod forbruget af flaskevand

Borgerne i EU drikker 106 liter vand af plastikflasker hvert år. EU vil nu reducere forbruget af plastikflasker.

En gennemsnitlig EU-borger drikker over 106 liter vand på plastikflasker om året. Det fremgår af et nyt udspil fra EU-kommisionen, der blandt andet går ud på at mindske forbruget af vand på flaske samt sikre flere EU-borgere adgang til rent drikkevand.

Det er spild af ressourcer at drikke vand på flaske. Hvis man har behov for at have vand med på farten, er det bedste at have en miljørigtig drikkedunk, så man i stedet bruger vandet fra hanen. Vand på plastflasker er i langt de fleste tilfælde et produkt, som man helt kan undgå at bruge.

Ved at reducere forbruget af vand på plastikflaske, kan man mindske brugen af olie, som mange plastikflasker er lavet af. Derudover vil man også reducere de ressourcer, som det kræver at tappe og transportere vand på kryds og tværs af landet.

Flaskevand er dårligere kvalitet

Undersøgelser viser, at flaskevand ikke er bedre end postevand.

Danskere har adgang til noget af det bedste vand, der findes. Der stilles ikke de samme kvalitetskrav til vand på flaske som til vandet, vi drikker fra hanen.

Dog drikker danskerne også mindre vand på flaske end den gennemsnitlige EU-borger. Tal fra Samvirke viser, at danskere køber, hvad der svarer til 21 liter flaskevand per indbygger. Dog køber vi mere end svenskerne, som køber 10 liter flaskevand per indbygger om året.

Mange Green Key hoteller har også fjernet det meste kildevand fra møde- og konferencerum og erstattet det med det fantastiske danske vand.

 

Læs indlæg fra DN...