cleaning

Dette hotel har værelser der rengør sig selv

Københavns Hotel Ottilia er en af de første til at benytte sig af en selv-desinficerende teknologi

Hvis man bor på højteknologisk hotel i dag, kan man måske forvente at se dagens overskrifter i et væglangt spejl eller at have en personlig træner on-demand, når man tænder for sit fjernsyn, skriver Børsen.

Bor man derimod på Københavns nyåbnede Hotel Ottilia, kan man få et værelse, der desinficerer sig selv fuldstændigt hver morgen, uden rengøringspersonalet behøver at løfte en finger.

Hotellet har indgået et samarbejde med det danske firma ACT.Global for at kunne bruge firmaets ACT CleanCoat teknologi, der er gennemsigtigt, lugtfri og aktiveret af sollys. Hovedingrediensen, titandioxid, der også findes i solcreme.

Om Titandioxid

Titandioxid er et naturligt forekommende mineral, der har en lang række anvendelser, væsentligst som hvidt pigment i farver, lakker, plastik og keramik. Det anvendes også som levnedsmiddeltilsætningsstof samt i kosmetik og lægemidler. Miljøstyrelsen skriver, at der ikke er vist sundhedsmæssige effekter efter lang tids arbejdsmiljøeksponering for titandioxid.