business-hotel

Staten bør booke mere bæredygtigt mener hotelerhvervet

Miljø bør fylde mere i statens udbud, mener hotelerhvervet. "Det er rystende ringe og nærmest pinligt"

For når den statslige indkøber, Moderniseringsstyrelsen, vælger et konferencecenter, har det ikke afgørende betydning, om det afholdes et sted, der brænder tonsvis af olie af og får fløjet sine fødevarer tusind kilometer, eller om det er et sted, der investerer i vindenergi og sorterer hvert et hjørne af sin affaldsspand.

Adm. direktør i HORESTA, Katia Østergaard, mener, at staten i højere grad burde belønne de virksomheder, der arbejder aktivt på den bæredygtige dagsorden.

"Der er ingen tvivl om, at vi har en regering, der har højt på dagsordenen at fremme bæredygtige løsninger, og så giver det selvfølgelig også mening, at der bliver lagt mere vægt på det i kriterierne," siger hun.

Læs hele historien her, hvor også Sinatur og BC Hospitality Group kommenterer på indholdet i statens udbud.