Hotel3

Dansk luksushotel sætter stik i aftale om grøn strøm

NH Collection Copenhagen, der åbnede i september sidste år, har indgået en elkøbsaftale med energiselskabet Better Energy, som fra årsskiftet leverer, hvad der svarer til det samlede strømforbrug for hotellet. Det skriver hotellet i en pressemeddelelse.

Det bliver dermed det første hotel i Danmark, der får elektricitet fra en elkøbsaftale. Det betyder, at hotellet vil tilføre ny, grøn energi til elnettet tilsvarende bygningens forbrug, oplyses det.

NH Collection er et af de otte varemærker i den spanske NH Hotel Group, der driver 350 hoteller i Europa og Latinamerika. NH står for Navarra Hoteles efter den nordspanske region Navarra, hvor hotelkæden blev grundlagt i 1978.

Stigende ønske om at være så bæredygtigt som muligt

Fra næste år vil NH Collection Copenhagen aftage to GWh (eller 2.000.000 kilowatt-timer) om året. Det svarer til, at der tilføres ny grøn elektricitet til det danske elnet tilsvarende bygningens forbrug. Hotellets general manager, Anders Duelund, siger i pressemeddelelsen:

NH-hotellet får sin kommende grønne strøm fra en ny solcellepark, der skal opføres i Stevning ved Sønderborg. Med en kapacitet på 35 GWh vil solcelleparken levere grøn strøm svarende til det årlige elforbrug hos ca. 22.500 danskere, fremgår det af pressemeddelelsen.