Green Key

Hotel & Konference

Green Solution House

4 af 5 stjerner

Bronze

Det Økologiske Spisemærke

Europas absolut mest banebrydende hotel- og konferencecenter ligger på Bornholm. Her spiller global ansvarlighed, bæredygtighed, økologi og lokal faglighed sammen med ro, fordybelse og plads til nye idéer.

Parken rundt om Green Solution House er åben, så man kan slentre rundt og se, hvordan både nyttehaver, regnvandsopsamling, glasstier, søer, blomsterhave og de mentale frirum bliver til. Man kan også købe en kop kaffe i loungen ved receptionen og læse en god bog fra hotellets bibliotek. Også her tænkes der bæredygtigt – alle kan tage en bog, eller de kan stille en, som de gerne vil dele med andre. I restauranten serveres naturligvis økologisk mad og økologiske vine til.

Hotellet ligger på et stort areal i rolige omgivelser, tæt på skov med cykel- og gangstier samt en dejlig badestrand. Fra hotellet fører en sti direkte til stranden gennem en fyrreskov.

Særlig miljøindsats

Green Key siden åbningen i 2015. Bygningen og landskabet udtrykker en holistisk tilgang til bæredygtigt design, og hotellet er et demonstrationsprojekt for bæredygtige tekniske løsninger.

Område

Bornholm

Gå på opdagelse i det bornholmske madlandskab – et fyrtårn indenfor bæredygtige fødevarer. I 2010 blev Bornholm udnævnt som Danmarks første Fairtrade Ø og der er mange forskellige fairtrade produkter i øens butikker, restauranterne og cafeerne.

”Bright Green Island” - på Bornholm vil de i 2035 være et bæredygtigt og klimavenligt ø-samfund, fordi de tror på, at en holdbar fremtid for deres ø, handler om klogt og bæredygtigt at udnytte og værne om de fælles ressourcer.

Friluftsliv og outdoorturisme er der gode muligheder for i den biodiverse natur, med de mange cykle- og vandrestier, samt nyde stranden med klitterne lige om hjørnet.

Der er 4 Green Key hoteller på Bornholm. 3 i Rønne og et i Svaneke.